Kære alle jer profiler, der har bestormet mig med kritik og tilsvininger her på X det seneste døgn.
Jeg vil gerne bruge ét samlet opslag på både at uddybe, hvad jeg faktisk mener, svare på nogle af de konkrete kritikpunkter og til sidst sige lidt om den måde, mange herinde åbenbart mener, man fører politisk debat på.
For hold nu op. Siden mit interview i Berlingske og mit opslag om det er jeg blevet kaldt "vattet", "anti-dansk", "landsforræder", "ynkelig" og alverdens andre ting. Der er blevet spekuleret i mine motiver, skrevet fornedrende ting om mig og sågar fremsat den bizarre påstand, at min holdning skyldes, at jeg skulle tænde på, at indvandrermænd er sammen med min kæreste. Jeg er endda blevet spammet med opkald fra skjult nummer af en mand, der tilsyneladende havde et stort behov for at råbe ad mig, at jeg var landsforræder.
Mere om den opførsel senere, for først vil jeg gerne tage substansen.
Hvis man rent faktisk læser interviewet i Berlingske frem for blot at hidse sig op over en overskrift, vil man opdage, at jeg flere gange understreger, at Danmark skal have langt flere hjemsendelser. Flere kriminelle udlændinge skal udvises, afviste asylansøgere skal hjem, flere udlændinge, som ikke hører til i Danmark, skal rejse, og vi skal føre en aktiv hjemsendelses- og repatrieringspolitik samtidig med, at vi stiller markant højere krav til permanent ophold og dansk statsborgerskab.
Min pointe er bare, at det ikke kan stå alene. Der bor mere end 300.000 mennesker med baggrund i MENAPT-landene i Danmark. Mange er danske statsborgere, andre har lovligt ophold, og mange er født her. Forestillingen om, at vi på en eller anden måde bare kan udvise dem alle sammen, er ikke en seriøs plan for Danmark, for det kommer ikke til at ske.
Hvis man nægter at forholde sig til den virkelighed, gør man efter min opfattelse både sig selv og sit fædreland en bjørnetjeneste.
Udlændingepolitikken skal derfor gå på flere ben samtidig: Langt flere hjemsendelser, langt højere krav til statsborgerskab og permanent ophold, færre skal komme hertil, og samtidig skal vi føre en langt mere konsekvent assimilationspolitik over for dem, der bliver.
For islamiske parallelsamfund forsvinder ikke, fordi vi udviser nogle tusinde mennesker. Æreskultur, social kontrol, kønsopdeling og islamiske særkrav forsvinder heller ikke af sig selv. Hvis vi kun diskuterer remigration, mens børn fortsat vokser op i parallelsamfund med en mellemøstlig og islamisk samfundsmoral frem for den danske, så vokser problemet videre lige foran os.
Jeg ønsker ikke, at den islamiske kultur skal "integreres" i den danske på en måde, hvor vi ender med to kulturer side om side, som begge skal have plads, og hvor Danmark derfor gradvist må give køb på sig selv. Jeg ønsker kulturel assimilation, hvor mennesker, der bliver her, forventes at give køb på de kulturelle normer og traditioner, der står i vejen for at blive en del af Danmark.
Det betyder, at man skal lære sproget, acceptere ligestillingen, respektere demokratiet og frihedsrettighederne, lade sine børn leve frit, acceptere vores kristne kulturarv og forstå, at danske institutioner og fællesskaber ikke skal indrettes efter islamiske forskrifter.
Jeg har aldrig påstået, at det er let, og jeg har heller aldrig påstået, at jeg har et magisk lovforslag liggende i skuffen, der løser årtiers problemer med parallelsamfund fra den ene dag til den anden. Men jeg vil langt hellere forsøge at løse hele problemet end at bilde folk ind, at én enkelt politisk parole løser det hele.
Så er der L 15, som flere nu bruger som bevis på, at Konservative angiveligt samtidig skulle "åbne grænserne". Det passer ganske enkelt ikke.
L 15 gennemfører dele af EU's migrations- og asylpagt, som vi har valgt at tilslutte os gennem vores Schengensamarbejde. Jeg mener grundlæggende, at Danmark har en interesse i et europæisk samarbejde, der styrker kontrollen med EU's ydre grænser, gør det lettere at håndtere irregulær migration og styrker hjemsendelser, ikke mindst når vi ser, hvor hurtigt en situation ved eksempelvis Ceuta kan udvikle sig.
Danmark bliver ikke en del af EU's asylfordelingsmekanisme, og vi kan ikke gennem den pålægges at modtage en kvote af asylansøgere - heller ikke i en krisesituation.
L 15 gør heller ikke reglerne for at få asyl i Danmark lempeligere. Der ændres på reglerne for, hvilket EU-land der har ansvaret for at behandle en asylansøgning. Familieforhold og tidligere uddannelse kan i nogle tilfælde betyde, at Danmark bliver ansvarlig, men de samme regler betyder også, at Danmark i andre tilfælde kan overføre en ansøger til et andet EU-land.
Man må meget gerne være imod L 15 eller mene, at Danmark burde føre en helt anden europapolitik, men så diskutér det reelle indhold i stedet for at skrive, at Konservative har stemt for at gøre det lettere at få asyl i Danmark. Det er ikke det, loven gør.
Så er der hele historieskrivningen om, at Konservative "har skabt problemet", "har tilladt masseindvandringen" og derfor åbenbart ikke længere må have en holdning til, hvordan vi løser den.
Jeg har siddet i Folketinget i fem måneder. Jeg kan ikke stå til ansvar for enhver beslutning, som skiftende konservative politikere eller andre borgerlige partier har truffet gennem årtier, og jeg synes ærligt talt også, at det er en smule uinteressant at bruge al sin energi på et endeløst blame game om, hvem der i hvilket årti burde have gjort hvad.
Man kan sagtens diskutere de historiske fejl, der er begået, også af borgerlige partier, men jeg er betydeligt mere optaget af, hvad vi gør nu.
Jeg vil også lige korrigere én ting, som flere herinde har hæftet sig ved efter min samtale med Joachim B. Olsen i Borgerlig Tabloid. Joachim sagde, at det, jeg argumenterer for, i store træk var det samme, han selv sagde for 15 år siden. Men det passer jo simpelthen ikke.
Da Joachim sad i Folketinget i 2012, beskrev han selv Liberal Alliances grundprincip på udlændingeområdet som "åbne grænser, men lukkede kasser". Jeg taler om en aktiv hjemsendelsespolitik, markant højere krav til statsborgerskab og permanent ophold, kulturel assimilation, nultolerance over for islamiske særhensyn og et opgør med parallelsamfund, æreskultur og social kontrol.
Man må meget gerne mene, at det stadig ikke er stramt nok, men det er altså noget ganske andet end den politik.
Det her opslag er ikke henvendt mod Joachim, og jeg har ingen interesse i at gøre ham til hovedperson i debatten. Men mange herinde har tydeligvis hørt podcasten og henviser til den pointe, og derfor synes jeg også, det er rimeligt at få slået fast, at den historiske sammenligning ikke holder.
Og så tilbage til den måde, mange kommunikerer herinde på X.
Jeg går faktisk gerne i dialog med folk på sociale medier, og jeg svarer ofte på kritik, også når den er hård. Det synes jeg sådan set er sundt, men dialog kræver som minimum, at man er nogenlunde saglig, er villig til at lytte og kan kommunikere som et voksent menneske.
Hvis man starter med at kalde mig landsforræder, skriver seksuelt fornedrende ting om min kæreste eller fortæller mig, at jeg er en "slapsvans", skal man ikke bagefter blive overrasket over, at jeg ikke afsætter en halv time af min arbejdsdag til at diskutere migrationspolitik med én.
Jeg har heller ikke flere timer hver dag til at diskutere med de samme mennesker her på X, og hvor alle disse anonyme profiler finder så meget tid i deres hverdag, forstår jeg ganske enkelt ikke. Som beskæftigelsesordfører noterer jeg mig dog observationen med en vis faglig interesse.
Til dele af den meget højreorienterede X-fløj vil jeg samtidig sige, at hvis I nogensinde vil tages alvorligt uden for jeres egen kreds og faktisk ændre noget i den virkelige verden, bliver I nødt til at lære at opføre jer som voksne mennesker. At råbe "forræder", komme med seksuelle tilsvininger, motivspekulationer og hadbeskeder er ikke politisk argumentation. Det er at opføre sig som et lille pattebarn, der ikke har lært, at andre mennesker kan være uenige med én.
Fortsætter man sådan, bliver man ikke en politisk bevægelse, men bliver afskrevet som tosser på internettet. Og bare fordi 50 anonyme profiler i den samme X-boble liker hinandens opslag, betyder det altså ikke, at man repræsenterer "danskerne". X er ikke en meningsmåling, og selv om nogle herinde tilsyneladende har fået den vrangforestilling, repræsenterer denne lille subkultur på ingen måde et flertal i befolkningen.
En særlig bemærkning om anonymiteten: Jeg anerkender sådan set, at enkelte mennesker kan have reelle grunde til ikke at skrive under eget navn, men jeg køber ikke "sikkerhed" som et universelt fripas til at gemme sig bag et pseudonym og skrive ting til andre mennesker, man aldrig ville lægge navn og ansigt til selv.
Det er trods alt forholdsvis nemt at kalde andre mennesker vattede, ynkelige og feje, når man selv sætter præcis ingenting på spil. Hvilket martyrium.
Jeg har hidtil været meget tilbageholdende med at blokere folk, men det ændrer jeg lidt på nu. Kritikere bliver ikke blokeret for at være uenige med mig, og folk, der argumenterer ordentligt - også meget skarpt - er fortsat velkomne. Men profiler, der primært bruger min indbakke og mine opslag til personangreb, seksuelle tilsvininger, motivspekulationer og almindeligt had, bliver fremover blokeret, og tolerancen bliver lavere, hvis man samtidig gemmer sig bag en anonym profil.
Anonyme profiler, der bruger anonymiteten som skjold for at svine andre mennesker til, bliver altså blokeret. Man kan selv afgøre, hvilken kategori man ønsker at tilhøre.
Kritiser mig endelig. Jeg kommer helt sikkert heller aldrig til at stille de mest yderligtgående mennesker på højrefløjen herinde tilfredse, og sådan er det. Det gør mig hverken vattet, anti-dansk eller til landsforræder.
Jeg prøver at føre en udlændingepolitik, der forholder sig til den virkelighed, Danmark faktisk står i: Færre ind, flere hjem, højere krav og et konsekvent opgør med islamiske parallelsamfund blandt dem, der bliver.
Det kommer jeg til at fortsætte med, også selvom takken fra nogle her på X er, at jeg bliver kaldt ynkelig og forræder og får forklaret, hvad jeg angiveligt tænder på.
Hvis I vil diskutere det med mig, så lær at opføre jer ordentligt.
#dkpol #dkmedier